Liv og virke

"Som organist og musiker er jeg meget optaget af orglets klanglige muligheder og spiller med samme entusiasme ved små og store orgler."


1983 – 1991
Studier ved Vestjysk Musikkonservatorium med Peter Møller som hovedfagslærer. Korledelses undervisning hos Søren Birch, Søren K. Hansen og Alice Granum.

1987 – 1988
Studier ved Royal Conservatory of Toronto

1991 – 1993
Ansættelse som organistassistent ved Løgumkloster Kirke.

1993 – 2000
Organist og kantor ved Hørsholm kirke.

1996 – 2000
Kompositionsstudier hos Bernhard Lewkovitch.

2000 – D.D.
Organist og kantor ved Vor Frelsers kirke, Esbjerg.

2017 – D.D.
Underviser i orgelspil og koordinator for det klassiske uddannelsesområde på Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg.

2019
Optaget i Dansk Komponistforening.

Deltager i masterclasses med bl.a. Gaston Litaize, Harald Vogel, Michael Radulescu, Hans Haselböck Ludger Lohmann og Stefan Parkman. Herudover koncertaktivitet som orgelsolist og korleder i ind- og udland.

Modtager af legater og fonde fra blandt andet DOKS Gramex-midler, Frobeniusfonden, Claus Sørensens Fond, Grosserer Harald Jensen og Hustrus Fond, Den Danske Bank Fonden og Esbjerg Fonden.

Sagt og skrevet

"Her var ikke bare en god organist, men en dristig fuldblodsmusiker, som ikke fedter med tingene."


“Tusind tak for en forrygende flot koncert i går – breathtaking! Som sagt stod musikken balanceret og klart i rummet, også på de store steder. Personligt synes jeg jo at du bør indspille disse Reger-værker på netop Matthæuskirkens fornemme instrument og i kirkens fine akustik.”

Lars Bisgaard, september 2016

”Ingen over, ingen ved siden af – en aften med Reger og Mikkel er en stjernestund af de sjældne – særligt på det helt særlige orgel i Sct. Matthæus! TAK – både til Philip for Reger-festivalen – og til Mikkel for at vise, at Reger er så alsidig, som vi hørte det i aften.”

Sven Verner Olsen, september 2016

“Du, Reger, Starup & Søn m.fl. udgjorde en behørigt harmonisk enhed OG kompleksitet! Fra nærmest enfoldig kirketonalitet til bidominantisk inferno – Reger is in my brain!”

Peter Lindeman Jørgensen, september 2016

“Tak for en helt usædvanlig fin og åndfuld koncert i Matthæus-kirken i aftes, hvor den varme klang fra dette fine, gamle instrument i den grad nåede ud til os tilhørere.

Ole Reuss Schmidt, september 2016

“Det blev som forventet en skøn oplevelse at have dig på besøg og ikke mindst høre dig og din gennemarbejdede tilgang til Regers musik. Fis-mol variationerne stod fantastisk smukt i dine velvalgte registreringer.”


Philip Schmidt-Madsen, september 2016

“Godt nogle tør fordybe sig, godt nogle tør specialisere sig. Det er vigtigt, særligt i denne her tid, hvor alt synes letkøbt. Dybde og skønhedens væsen var til at få øje på. En sjælden indsigt. Det utilnærmelige blev tilnærmeligt.”

Pia Hansen, juni 2016

“Tak for en gennemtænkt, smuk og særdeles musikalsk kraftpræstation, med adskillige storslåede konklusioner.”

Karl Bech-Larsen, maj 2016

”Med Dieu parmi nous (Gud iblandt os) af Olivier Messiaen var vi helt oppe at ringe. Mikkel Andreassen formåede ubesværet at forme denne klangligt og rytmisk komplicerede sats til et organisk hele, der nåede en ekstatisk kulmination i afslutningstoccataen. Her var ikke bare en god organist, men en dristig fuldblodsmusiker, som ikke fedter med tingene. En koncert der løftede ånden, som sammen med kroppen svævede ud i forårssolen.”

Lars Kristian Hansen i Organistbladet, juni 2003

”En fin og karakterfuld musikerpersonlighed. Mikkel Andreassen er i stand til at brænde for et værk, og gør han det, bliver hans interpretation til et for ham på hjertet liggende budskab. Mikkel Andreassen har med enestående flid oparbejdet en meget betydelig orgelteknik. Som kun meget få besidder Mikkel Andreassen tillige bemærkelsesværdige evner som orgelimprovisator…”

Peter Møller, december 1990

Blog

Mine tanker om stort og småt...