Nostalgi er en farlig lidelse, og er desværre en meget udbredt folkesygdom. Symptomerne er mange, og da en meget stor del af befolkningen lider af nostalgi kan man gå længe med sygdommen uden at opdage den.

Sygdommen har tre hovedgrupper med beslægtede med beslægtede symptomer og sygdomsforløb.

1. Politisk nostalgi:
Et af de mest markante symptomer er ideen om at alting var bedre i gamle dage. Man mindes med glæde 10’erne 30’erne og 40’erne med fascisme, nazisme, verdenskrige, død og ødelæggelse, og har hyppige natlige drømme om stærke mænd og kvinder. Længslen efter den ubekymrede fortid fører til en idé at Danmark er er særligt land, hvor man ikke behøver at tage ansvar for verdens store problemer. Det må de andre tage sig af – vi skal også have tid til at hygge os.

2. Kunstnerisk nostalgi:
Eftersom alting var bedre i gamle dage er gammel musik, gamle film og gamle bøger altid bedst.
Man dvæler ved fortiden, og hører helst musik fra 80’erne, ser de gode gamle danske film fra samme årti og besværer sig helst ikke med noget som helst der er sagt, gjort eller skrevet efter Murens fald. Når nostalgi er så udbredt som den er, er der naturligvis også et hav af underdiagnoser og symptomer. I Politiken-segmentet kan der eksempelvis være tilfælde hvor patienten tror at unge mennesker lytter til jazz eller at Søren Ulrik Thomsen er navnet på en ung digter.

3. Almen nostalgi:
Denne art af sygdommen er, som navnet antyder, den mest udbredte. Den har symptomer fra de to ovenstående udgaver af sygdommen. Sygdomsbilledet er markant. Man beskæftiger sig næsten udelukkende med fortiden, hører kun musik der er mindst 40 år gammel. I særligt grelle tilfælde kan der opstå vildelser hvor patienten tror at Kim Larsen er en ung mand, at Lis Sørensen stadig kan synge, eller at man ikke længere kender forskel på Seebach den ældre og Seebach den yngre. De politiske symptomer der også er en del af sygdomsbilledet i den almene nostalgi består i stærkt svækkede idealer, hvor patienten igen og igen gentager sætninger som; det kan vi nok ikke gøre noget ved, Danmark er kun et lille land eller hyppigst; det er også på grund af alle de indvandrere og flygtninge…

Da nostalgi i alle dens former er så udbredt er der grund til at være på vagt. Nostalgi påvirker medierne og har forlængst overtaget musik- og filmbranchen. Den alvorligste konsekvens er dog nostalgiens politiske indflydelse, hvor Nostalgiforeningens politisk gren, Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti har haft afgørende indflydelse på dansk politik siden 70’erne.

Nostalgi er farligt – nostalgi dræber.