Ordet proces betyder blot at noget skrider fremad, men forholder sig ikke kvaliteten eller forventningen om hvad processen måtte føre til. Politikere og kunstnere er nogen af dem der bruger ordet flittigst.
Politikere anvender typisk ordet når de skal signalere at det dårlige man oplever lige nu kun er en midlertidig situation eller forstadie – en strukturel byggeplads hvor der arbejdes med udfordringerne, men løsningen er på vej, og alt vil blive godt når man engang har fået ændret strukturen, og når denne strukturændring har fået tid til at virke vil alt blive godt. Hvis ikke alt bliver godt, er tiden inde til en ny ændring, så man fortsat kan være inde i en god proces…
Anvendelsen af ordet bliver en sproglig fernis der skal dække over midlertidighed, forvirring og uro, og et resultat som man aldrig kan få lov til at forholde sig til, da man jo er inde i en proces.
Kunstnere anvender ofte ordet på en måde der beskriver at processen er langt vigtigere end resultatet, og ofte lyder det som om den spændende proces, som det kræver mange ord at beskrive, er langt mere vigtig end det færdige resultat.
Opmærksomheden henledes på alt det der ligger forud for den situation hvor værket møder lytteren, læseren eller den beskuende, og fjerner på den måde øjets, ørets og forstandens opmærksomhed fra det man møder i nuet. Man bliver på denne måde inviteret ind i værkstedet, men når ikke frem til udstillingen, læseoplevelsen eller koncerten.
Jeg er dybt skeptisk over for både kunstnere og politikeres anvendelse af ordet, og forventer at politikere finder holdbare løsninger frem for at eksperimentere, og at kunstnere skaber modnede og færdige værker som udtrykker sig på en måde der fjerner sporene af det arbejde der ligger forud.
Processen, arbejdet eller besværet der ligger forud for dette er kun et nødvendigt onde.
På det politiske område skal processen føre til politisk handling som løser problemer og skaber gode og velfungerende rammer for borgernes liv.
Den kunstneriske proces skal føre til et værk af en kvalitet og udtrykskraft der gør til en oplevelse at møde værket, netop fordi kunstneren har gjort sit arbejde så godt, at den der møder bogen, musikstykket eller billedet er ganske fri for at beskæftige sig med den proces der ligger forud for det færdige resultat, og som dermed bliver sat fri til at beskæftige sig med sig med det værket udtrykker.
Masser af arbejde, alvorlig grundighed og nyttig tvivl er en helt nødvendig forudsætning hvis noget skal blive godt, men det er det gennemarbejdede og færdige der kan begejstre, fordybe, glæde og gavne.
